Rainbow Dinner er et unikt socialt LGBTQ-koncept, hvor du i løbet af én aften spiser tre retter (forret, hovedret og dessert) – i tre forskellige, private hjem – og møder nye regnbuemennesker hvert sted. Til sidst, tager alle til afterparty.
Du deltager sammen med en rejsemakker (enten en du selv tilmelder dig med eller en vi matcher dig med), og I laver én ret sammen: enten forret, hovedret eller dessert.
I følger hinanden hele aftenen og spiser med seks andre deltagere – altså 8 personer i alt pr. ret (inklusiv jer selv).
Samlingspunkt, mødested og Safe Space for alle regnbuemennesker
Rainbow Dinner samler både mænd og kvinder, transkønnede, nonbinære, homoseksuelle, biseksuelle, queers, unge og gamle – danskere og Internationals. Fra dem, der har været i miljøet i årtier – til dem, der lige er sprunget ud af skabet (eller overvejer at gøre det). Og der kommer regnbuemennesker fra hele landet for at være med.
Bare rolig – du behøver ikke at være mesterkok!
Alle deltagere laver én ret sammen med deres rejsemakker. Det er en vigtig del af konceptet, fordi det bryder isen 🧊🔨
Rainbow Dinner handler ikke om finere fransk gastronomi – det handler om fællesskab, nærvær, hygge og god stemning. En simpel pastaret eller en nem dessert er rigelig fint. Det vigtigste er, at I har lyst til at være med. Og nogle gange kan du jo være heldig, at din rejsemakker faktisk elsker at lave mad.
Det hele er planlagt, så du ved præcis, hvor du skal være hvornår, hvem du skal lave mad med, og hvad du skal lave.
Du får info om det hele ca. fem dage før eventet.
Rainbow Dinner handler om at mødes på tværs af baggrunde, få nye bekendtskaber og skabe en aften fuld af grin, hygge og god mad – i trygge og afslappede rammer.
– CSAT-undersøgelse blandt Rainbow Dinners deltagere (oktober 2023).
Værterne er Rainbow Dinners rygrad. Ingen værter = Ingen Rainbow Dinner – så tusind TAK til alle jer, der melder jer som værter! 🙏
At være vært, lyder af mere end det er. Faktisk kræver det ikke ret meget. Den eneste forskel på, at være gæst og at være vært er, at værterne lægger hus til én af aftenens tre retter. That’s it.
Ja! Det handler ikke om at bo pænt – det handler om fællesskab, nærvær og go’ regnbue-energi. Dine gæster kommer for at møde regnbuemennesker – ikke for at bedømme din indretning. En stue med IKEA-møbler, to af naboens stole og tre forskellige slags vinglas er mere end godt nok (og i øvrigt helt normalt).
Tag kæresten, konen, din roomie, din kusine eller din bedste ven under armen – og kom til Rainbow Dinner SAMMEN.
🔔 OBS! Som par skal I være værter for én af aftenens tre retter.
Når du tilmelder dig på ventelisten betaler du for deltagelse – ligesom alle andre. Du vil så blive tildelt plads til Rainbow Dinner arrangementet – efterhånden, som vi modtager afbud fra dem, der tillmeldte sig arrangementet (afbud er stort set altid uundgåelige). Er der ikke plads, får du automatisk pengene tilbage igen et par dage senere. Under alle omstændigheder, er du garanteret at komme med til vores afterparty.
Ca. fem dage før Rainbow Dinner (vi prøver altid at være klar mandagen inden), modtager du din ruteplan i en email.
Ruteplanen indeholder al information, som du har behov for, herunder:
👉 Tag kontakt til din rejsemakker hurtigst muligt og aftal:
❗ Har du ikke fået kontakt med din rejsemakker senest fredag eftermiddag?
Skriv til os på: info@rainbowdinner.dk, så hjælper vi dig videre.
Så er det blevet tid! Du og din rejsemakker mødes i god tid, forbereder jeres ret sammen og tager hul på en uforglemmelig aften fuld af mad, mennesker og magi.
18:00 – Forret
20:00 – Hovedret
22:00 – Dessert
00:00 – Afterparty
🚲🚈 Husk at beregne transporttid mellem lokationerne (typisk 20–30 minutter). Vi forsøger at planlægge jeres rute så godt som vi kan, men lidt rejsetid kan ikke undgås.
Hvis du har spørgsmål, som ikke er blevet besvaret her – eller hvis der er noget du synes er uklart, så er du meget velkommen til at skrive til os på info@rainbowdinner.dk. Alternativt, kan det være at du kan finde svar på det du søger blandt de ofte stillede spørgsmål, som vi har besvaret her.
Vi styrker LGBTQIA+ fællesskabet ved at skabe et rum for, at regnbuemennesker kan mødes og have gode, sjove og spændende samtaler og oplevelser med hinanden. For deri ligger kilden til både venskab, fællesskab og kærlighed.
Alle rettigheder forbeholdes © 2022 | Rainbow Dinner ApS | info@rainbowdinner.dk | CVR: 43 22 45 14
Dette website bruger cookies. Ved at bruge sitet, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere